Startside-Home

Månedens tilbud : CMS & WEBSHOP Kun 6.500 Kr.

Joomla CMS  + Webshop + domæne registering + 1 måned Fuld support: 6.500 kr + moms. Serviceaftale for opdateringer og ændringer af websider fremover kan tegnes ved siden af.  demo

 
 
Handelsbetingelser PDF Udskriv E-mail

Handelsbetingelser WebDesign-IT

1. Generelt
1.1. Enhver aftale som indgås med WEBDESIGN-IT er omfattet af disse generelle handelsbetingelser samt gældende dansk og international lovgivning. Kunden accepterer ved aftalens indgåelse samtlige betingelser beskrevet i disse handelsbetingelser.
1.2. Eventuelle afvigelser fra en eller flere af disse betingelser er kun gældende såfremt det er udtrykkeligt specificeret i kundens aftale med WEBDESIGN-IT.
1.3. Alle priser oplyst af WEBDESIGN-IT er oplyst netto  i danske kroner, ekskl. moms med mindre andet er angivet.
1.4. Såfremt der opstår uoverensstemmelser mellem kunden og WEBDESIGN-IT afgøres disse ved dansk ret.
1.5. WEBDESIGN-IT forbeholder sig retten til at benytte kunden som reference i forbindelse med salgsmateriale, markedsføring og forespørgsler. Kunden giver WEBDESIGN-IT ret til at bruge kundens navn, logo, reference og løsninger i denne forbindelse.
1.6. WEBDESIGN-IT forbeholder sig ret til, af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager, til enhver tid, at skaffe sig adgang til vores kunders brugerdata. I disse tilfælde vil WEBDESIGN-IT være underlagt en tavshedspligt overfor tredjepart.
1.7. Skriftlige aftaler betragtes som bindende, hvis disse ikke er skriftligt opsagt senest 2 dage efter aftalens indgåelse. Opsiges kontrakten efter denne dato, vil det på kontrakten angivne samlede beløb blive helt eller delvist opkrævet. En mundtlig aftale om levering sker efter samme regler som skriftlige.
1.8. WEBDESIGN-IT er berettiget til at stoppe alle ydelser m.v. uden økonomisk kompensation, hvis kunden går i restance, bliver registreret i RKI, indgår betalingsstandsning, konkurs eller hvis WEBDESIGN-IT betingelser, kontrakter eller betalinger ikke overholdes. 

--------------------------------------------------------------------------------
2. Betaling og fakturering
2.1. WEBDESIGN-ITs priser er baserede på den bestilte pre-udviklede løsning, hvori den indledende opsætning er inkluderet, herunder opsætning af database og tilpasning og upload af filer.
2.2. For alle arbejdsopgaver, ud over de omtalte i 2.1, tillægges fakturaen et tilsvarende beløb.
2.3. På forlangende kan kunden altid indhente et specifikt tilbud fra WEBDESIGN-IT på en opgave.
2.4. Løsningens samlede faktura fremsendes umiddelbart efter den færdige hjemmesides opsætning på det ønskede domæne.
2.5. Betaling skal ske indenfor den aftale betalingsfrist, der som udgangspunkt er 10 dages netto fra faktureringsdato.
2.6. Fakturering foregår via e-mail til den af kunden oplyste e-mail adresse.
2.7. Det er kundens ansvar at sørge for at oplyste informationer såsom navn, adresse, e-mail adresser, telefonnumre og andre informationer for virksomheden samt dens kontaktperson(er) for WEBDESIGN-IT altid er opdaterede.
2.8. Perioden indtil løsningens samlede pris er betalt, betragtes som en test-periode, hvor køber skal gøre indsigelser mod eventuelle fejl eller mangler. Disse bliver herefter hurtigst muligt udbedret, mens betalingsfristen på fakturaen er uændret. I test-perioden ligger ejendomsretten på løsningen hos WEBDESIGN-IT. Egentlig levering finder således først sted, idet løsningens samlede pris er betalt af køber.
2.9. Ved opgaver til DKK 5.000,- ekskl. moms og derover kan WEBDESIGN-IT kræve 50% af beløbet forudbetalt.
2.10. Ved for sen betaling tillægges fakturaen kr. 80,00 i gebyr pr. rykker, og WEBDESIGN-IT forbeholder sig retten til at fremsende op til tre rykkere. I tilfælde af at køber ikke rettidigt betaler faktura, kan WEBDESIGN-IT uden varsel fjerne hjemmesiden fra domænet, idet test-perioden stadig er aktiv og ejendomsretten ligger hos WEBDESIGN-IT.
2.11. Såfremt betaling fortsat udebliver efter minimum en rykker er blevet fremsendt, forbeholder WEBDESIGN-IT sig retten til at overdrage sagen til inkasso, eventuelt ophæve alle aftaler med kunden til betaling har fundet sted. Alle omkostninger i forbindelse med en eventuel inkassosag vil blive pålagt kunden.
2.12. Faktureringsperioder, priser, specifikationer og betingelser kan ændres uden varsel. 

--------------------------------------------------------------------------------
3. Kundens og WEBDESIGN-ITs pligter og ansvar
3.1. Kunde er forpligtiget til at overholde dansk og international lovgivning samt til ikke at krænke 3. mand ved materiale m.v. på webhotel, hjemmeside eller i andet design samt ved registreringer af domænenavne. Det gælder blandt andet pædofilt, racistisk eller andet materiale, som i almindelighed anses for groft krænkende. Kunden skal efterleve betingelser og retningslinier for WEBDESIGN-IT leverandører/samarbejdspartnere inden for de respektive områder. WEBDESIGN-IT fraskriver sig ethvert ansvar for materiale, billeder, tekst m.v. brugt hos kunden. For dette er kunden den til enhver tid ansvarlige.
3.2. WEBDESIGN-IT er i specielle tilfælde behjælpelig med registrering af domæne, webhotel, e-mails m.v. i kundens navn, men efter registreringen har WEBDESIGN-IT intet ansvar overfor tredjepart. Eventuelle driftsforstyrrelser hos tredjepart ligger udenfor WEBDESIGN-ITs ansvarsområde. Aftaler indgået med tredjepart gennem WEBDESIGN-IT sker efter tredjeparts gældende betingelser, og WEBDESIGN-IT er ikke ansvarlig for overholdelse heraf. Kunden har det fulde ansvar for overholdelse af de gældende betingelser.
3.3. WEBDESIGN-IT kan på ingen måde holdes ansvarlige eller erstatningspligtige for tab eller beskadigelse af data på kunders eller tredjeparts servere eller andre lagringsenheder, og kan ligeledes ikke på nogen måde holdes ansvarlige for de eventuelle følger et sådanne tab vil have for kunden.
3.4. WEBDESIGN-IT og samarbejdspartnere frasiger sig ethvert ansvar for tabt omsætning/indtjening eller anden skade/tab af såvel økonomisk som anden karakter ved brug og køb af samt samarbejde med WEBDESIGN-IT. Hvis det leverede ikke lever op til kundens forventninger, står WEBDESIGN-IT uden ansvar for tab i forbindelse hermed.
3.5. WEBDESIGN-IT står inde for, at det leverede lever op til, hvad der lovet i leveringsøjeblikket. Såfremt tredjepart, såsom webhotel-udbyder, ændrer i sine produkter, hvilket medfører, at WEBDESIGN-ITs leverede vare ikke længere lever op til forventningerne, står WEBDESIGN-IT uden ansvar.
3.6. WEBDESIGN-IT står inde for, at det leverede teknisk fungerer ved leveringen. Såfremt tredjepart, såsom webhotel-udbyder, opsætter den afviklende servere således, at det begrænser, hvad der teknisk kan afvikles, står WEBDESIGN-IT uden ansvar.
3.7. Kunden skal til enhver tid sikre sig mod, at data og andre informationer går tabt eller forvanskes ved løbende at tage backup-kopier af indholdet på den tildelte serverplads hos tredjepart. WEBDESIGN-IT har intet ansvar for backup af indhold på hjemmesider.
3.8. WEBDESIGN-IT kan ikke holdes ansvarlig for ægtheden eller rettighederne til benyttet materiale leveret af kunden, såsom grafisk materiale til udarbejdelse af websider.

--------------------------------------------------------------------------------
4. Rettigheder
4.1. WEBDESIGN-IT bevarer alle rettigheder til software, opfindelser og lignende, som udvikles eller anvendes af WEBDESIGN-IT i forbindelse med de aftalte leverancer. Kunden må ikke på egen hånd foretage ændringer i leveret materiale fra WEBDESIGN-IT. Det leverede materiale må på ingen måde overtages, videresælges, videregives eller på nogen anden måde fratages, uanset om der er tale om hele det udviklede materiale, eller dele af det.
4.2. WEBDESIGN-IT er frit stillet til at vælge og skifte samarbejdspartnere og leverandører af ydelser og produkter.

 --------------------------------------------------------------------------------

 Handelsbetingelser for Webdesign - IT findes på vores webside under Handelsbetingelser:

 http://www.webdesign-it.dk/handelsbetingelser.html

Webdesign-IT © 2008 - Borup kirkevej 9 8900 Randers

Tlf: (+45) 20 31 09 47 - E-mail: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

--------------------------------------------------------------------------------

 

 

Domæne og Webhotel

Domæne og Webhotel

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Syndicate

Webdesign-IT © 2009 webdesign - webshop - IT og CMS løsninger - Borup kirkevej 9 8900 Randers - Tlf: (+45) 20 31 09 47 - E-mail: design@webdesign-it.dk